På en central beliggenhed i Les Deux Alpes ligger Hotel La Meije. Her bor du tæt på både butikker, restauranter og byliv, samtidig med at liften og pisterne ligger i kort afstand fra hotellet, hvilket gør det nemt at komme hurtigt ud på ski om morgenen og tilbage igen efter en aktiv dag.
Hotellet er af ældre dato, men har en afslappet atmosfære og er indrettet i klassisk alpestil. Om morgenen kan du starte dagen i hotellets hyggelige morgenmadsrestaurant som byder på en buffet bestående af klassiske morgenmadsprodukter. Aftensmaden serveres på det nærliggende Hotel Atmosphere, som ligger 200 meter fra Hotel La Meije. Aftensmaden serveres hver dag fra kl. 19:00-20:30 og består af en buffet bestående af forskellige foretter, hovedretter og desserter. Der vil også være et udvalg af både vegetariske og veganske retter.
Efter en dag på ski er der mulighed for at slappe af i den lille lounge eller nyde solen på hotellets terrasse med udsigt til de omkringliggende bjergene.
Hotel La Meije er et godt valg til dig der ønsker et prisvenligt men hyggeligt hotel med en rigtig god beliggenhed i Les Deux Alpes.
Se vores store udbud af hoteller og lejligheder til din skiferie til Les Deux Alpes her og læs mere om skiferie til Frankrig her.









