Skip to main content

Kør selv skiferie

Skirejser med egen transport 

Mange vælger at transportere sig på egen hånd til alperne, og ofte er det i egen bil. Og det er der en masse fordele ved. Vi tilbyder alle vores rejser som kør selv rejser, og det betyder altid de absolut laveste priser på rejsen.

Og udover de lave priser, så er der en anden stor fordel - du styrer nemlig selv din tid. Vil du køre om natten? Vil du tage et stop undervejs og opleve Tyskland? Eller skal skiferien kombineres med et storbyophold undervejs - det er helt op til dig. Vores kør selv rejser er også dækket af rejsegarantifonden, sålænge de som minimum indeholder ophold og liftkort. 

Rutevejledning og vejskatter

Når du vælger ruten til alperne, så anbefaler vi at planlægge ruten med Google Maps - så er vejvisningen altid opdateret og hvis der opstår kødannelse vil Google ofte foreslå hurtigere veje. Vær opmærksom på, at der undervejs kan være omkostninger forbundet med at transportere sig i egen bil. Det kan både være bro- og færgeafgifter, men også vejskatter i f.eks. Schweiz og Østrig, hvor man begge steder køber et mærkat som giver adgang til motorvejsnettet i hele landet.

Parkering på dit rejsemål

Mange hoteller i alperne tilbyder parkering ved hotellet, og hvis det ikke er en mulighed er der altid en offentlig parkering. Ved hvert af vores hoteller angiver vi om parkering er mulig og hvad det koster. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os for information om parkeringsmuligheder på din destination.

Vær opmærksom på at offentlig parkering kan være mod betaling. Vi anbefaler at undersøge parkering hjemmefra og forbooke parkering der hvor det er muligt. 

Husk at pakke og tjekke det vigtigste

Når bilen er pakket med skibagage, så sørg for at have snekæder med der passer til din bil. Indimellem falder sneen også på trafikken, og så kan det blive nødvendigt med snekæder. Hav altid gode snekæder ved hånden, og vær sikker på at du ved hvordan de monteres korrekt.

Derudover er turen i sig selv på flere hundrede kilometer, både med motorvej, landevej og bjergkørsel. Så vær sikker på at din bil er klar til turen og alt er som det skal være.

Ankomst til destinationen

Ved ankomst til destinationen skal du kontakte vores rejseledere telefonisk en time inden ankomst. De vil guide dig de rigtige steder hen på rejsemålet for at du kan få fat i dit liftkort og få udleveret nøgler til din indkvartering.

Vil I gerne spare penge på jeres næste skiferie og er I klar til snart at tage afsted?
Så se vores last minute tilbud og afbudsrejser på skiferie her.

I er også velkommen til at læse mere om alle vores forskellige skirejse-destinationer for hhv.

 

Har du spørgsmål til din skiferie til Alperne, kontakt os her eller på telefon 70 60 52 15.