Ud at spise i Cervinia
Hyggelig og afslappet italiensk afterski
Afterski er, som alle steder i de italienske alper, hyggeligt og afslappet. Det mest populære sted at slutte skidagen er på ”Grivolas”, byens irske bar, som meget praktisk altid har happy hour lige efter liftene lukker.
Cervinia’s afterski foregår for det meste på barerne i byen, men det er faktisk med til at gøre timerne efter pisterne er lukkede ganske hyggelige og intimt. Et par enkelte steder kan du stå på ski direkte til barens terrasse, og ét af disse steder er det meget besøgte og stilfulde bar ved ”Hotel Principe delle Nevi”. Som mange andre steder i Italien tilbyder de fleste barer gratis aperetivo og snacks sammen med dine drinks - velkommen til Italien!
Få kan lave mad bedre end italienerne, og det mærker man bestemt i Cervinia. Pizzaer, som er elsket af både de lokale og tilkomne rejsende, serveres bedst på ”Sotto Zero”. En klassisk italiensk restaurant, hvor der bliver lagt meget kærlighed i pizzaerne. Stedet er perfekt til hele familien med klassiske ”Margherita”-pizza til de små og toppings af lokale råvarer til de mere voksne.
Pasta, pasta, pasta
Tilbring en romantisk aften på Restaurant ”Lo Copo Pan”, og sid foran en hyggelig pejs efter at have nydt et traditionelt italiensk måltid mad antipasti, pasta, garne og dolce. Mamma mia! Mere autentisk italiensk bliver det ikke. Husk at prøve restuarantens kød fondué.
En rask gåtur fra centrum af ligger én af vores ynglingsrestauranter i Cervinia. Når man besøger Restaurant ”La Luge”, føler man sig næsten hensat til fordums tider i Alper med de mange græssende køer på bakkerne omkring restauranten. Stedet er meget populært blandt de lokale, hvilket jo altid er et godt tegn, og på spisekortet finder du bredt udvalg lokale og veltillavede retter fra Aosta-dalen. Specielt deres supper og servering med typiske lokale specialiteter kan anbefales, men og deres pasta og kødretter og sågar deres fisk er formidabelt. Restauranten er nævnt i Michelin-guiden, men det mærker man ikke på priserne.
Fantastiske muligheder for at prøve det lokale køkken i Cervinia
I den lidt finere ende er Restaurant ”Les Neiges d’antan” helt klart et besøg værd. Køkkenet serverer italiensk mad – men med et klart moderne twist. Og man må sige, at det lykkes særdeles godt for dem!
Prøv deres "Idea di Valpellinentze", som var en dekonstrueret version af en lokal suppe og deres fantastiske servereringer med rensdyrkød. Man må ikke forlade restauranten uden at prøve deres deserter, som uden sammenligning er de bedste i byen!
I samme liga finder du også Restaurant ”Saint Hubertus”. Maden her er intet mindre end fremragende! Kokken Mario og hans team serverer mad med udgangspunkt i de traditionelle lokale italienske retter, men får det hele løftet op et niveau, hvor kun få kan være med. Tilsammen med restaurantens omfangsrige vinkort, gør det ”Saint Hubertus” til en af vores absolutte favoritter i Cervinia.
Maden i Itallien er fantastisk - men det kan en burger også være
Og hvis du bare er på udkig efter et velkendt måltid med hamburgere og pommes frites, som skal skylles ned med britisk øl, så skal du kigge forbi den walisiske pub på ”Dragon Hotel”. Hotellet og pubben ligger midt i byen lige ved pisterne, og stemningen af altid i top med livemusik typisk indtil midnat.
Senere på aftenen, hvis kræfterne ellers tillader det, så er det tilbage på de populære afterski-steder ”Principe delle Nevi”, ”Bianconiglio” og ”Lo Copa Pan”, som ved nattetide åbner for de sene fester. Alle stederne har DJ's og livemusik de fleste aftener, og hvis der stadig er gang i dansebenene, så er også to små hyggelige natklubber i byen, som især i weekenden fyldes med lokale fra Aosta, Torino og Milano.
Af med skiene i Cervinia
Hyggelig by med et væld af små italienske barer og caféer
Den centrale del af byen er rigtig god til en lille spadseretur, og der er et stort udvalg af butikker, og et væld af hyggelige barer og gode restauranter at gemme sig i, hvis vejret bliver grimt.
Bymidten er centreret omkring en bilfri brostensbelagt gade, hvor de fleste butikker ligger du kan gennemse butikkerne og besøge caféer på gaden
For dem, som foretrækker at vågne op klar til udfordringerne på pisterne, er det en god ide, dagen i forvejen, at lægge sin vej forbi spa- og wellnesscentret på hotel ”Hermitage Hotels”. Her er der rig mulighed for at få varmet de ømme skimuskler igennem og slappe af den opvarmede pool samt saunaen og dampbadet.
Trænger du til en fridag fra skiløbet, er der masser af muligheder i Cervinia. Prøv f.eks. en guidet tur til det frosne vandfald, eller kør ned ad pisterne på en snecykel i stedet for på ski.
Til de mere eventyrlystne kan vi klart anbefale at udforske den højst beliggende is-grotte i Europa, hvor man kan se is-skulpturer og tunneler hugget gennem isen under jorden. Eller hvad med at tage en tur på snesko gennem skoven i mørket med pandelampen om hovedet.
Prøv de lokale madvarer fra "Aosta"-dalen
Udover dette findes der også i Cervinia en naturlig skøjtebane, en curlingbane, som begge har åben hele dage og om aftenen. Eller hvad med at køre gokart på den specialbyggede isbane lidt uden for byen.
Men en af de bedste ting er faktisk bare at gå en tur i byen og opleve den lokale atmosfære. Et godt tip er at stikke forbi ”La Maison des Gourmand”, hvor man kan smage på de lokale råvarer fra området. Prøv de fantastiske oste fra ”Aosta”-dalen, som f.eks. ”Fontina” og ”Fromadzo”.
Mulighederne er utallige i Cervina, og det er også derfor, at byen og skiområdet er et særdeles godt alternativ til din næste skiferie i Italien.
Tilbage til toppen her
Hvis du har lyst kan du læse mere om vores andre skisportsdestinationer i Italien her:
Canazei
Champoluc
Livigno
Sauze d'Oulx
Sestriere
Passo Tonale
Eller du kan lade dig inspirere af af enten Østrig eller Frankrig.