Skip to main content
Book nu = Fast prisLæs mere

Skiferie i Risoul

Solrige pister, fede snowparks og festlig stemning i de franske Alper

  • 185 kilometer varieret skiløb i La Forêt Blanche
  • Livlig afterski og natteliv med masser af unge
  • Masser af ski-in/ski-out, så du altid er tæt på både pister, lifter og byliv
     

185 kilometer skiløb i La Forêt Blanche

Risoul er en populær skidestination i de sydlige franske Alper, hvor godt skiløb, masser af solskin og festlig afterski går hånd i hånd. Sammen med nabobyen Vars udgør Risoul skiområdet La Forêt Blanche, som byder på hele 185 kilometer sammenhængende pister.

Her er der rig mulighed for at udforske nye pister hver dag, uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber. Skiområdet byder på alt fra brede blå pister og sjove røde nedfarter til udfordrende sorte pister og fede snowparks. Med en beliggenhed i op til 2.750 meters højde og masser af solskinsdage er der lagt op til en skiferie med gode oplevelser både på og uden for pisterne.

En destination med festlig stemning

Risoul er især populær blandt unge, der gerne vil kombinere skiløb med afterski og natteliv. Byen er kompakt og overskuelig med restauranter, barer og butikker samlet omkring centrum, så du aldrig har langt til hverken pisterne eller festen.

Når lifterne lukker, fortsætter dagen på byens afterskibarer, hvor musik, kolde drinks og god stemning samler unge skiløbere. Her er La Grotte du Yéti og Dernière Descente nogle af de populære steder at afslutte skidagen.

Læs mere om skiløbet og byen Risoul her

 

Vores vurdering
Skiløb for børn:
4
Skiløb for begyndere:
5
Skiløb for øvede:
4
Snowboard:
5
Off-piste:
4
Fakta Risoul
Byens højde:
1.850 m
Pister i alt:
185 km
Blå pister:
75 km
Røde pister:
90 km
Sorte pister:
20 km
Højeste skiløb:
2.750 m
Antal stolelifter:
12
Antal kabinelifter:
2
Antal gondollifter:
2
Antal træklifter:
42

 

Indkvartering Risoulhouse icon

Lejligheder Le Front de Neige
Lejligheder "Le Front de Neige"
Drømmer I om en skiferie med vennerne, masser af skiløb og festlig stemning? Så er Le Front de Neige i Risoul et oplagt valg! Her bor I tæt på pisterne med direkte adgang til 185 km skiløb, så I hurti...
Afstand til pist:20 m
Afstand til lift:50 m
Afstand til centrum:50 m

Bykort Risoul

I byen i Risoul

En hyggelig by med det hele inden for rækkevidde

Risoul er en kompakt og overskuelig skisportsby i de franske Alper, hvor det meste er samlet ét sted. Byen ligger i 1.850 meters højde og er indrettet med skiløbet lige uden for døren. Her er der kort afstand mellem lejligheder, lifter, restauranter og barer, så du nemt kan komme rundt og få mest muligt ud af skiferien.

Risoul hænger sammen med nabobyen Vars og udgør tilsammen skiområdet La Forêt Blanche med hele 185 kilometer pister. Her er der masser af muligheder for både begyndere og øvede, og med de mange solskinstimer i de sydlige franske Alper er der gode muligheder for at nyde en frokost på en solrig terrasse på pisterne.

I Risoul tilbyder vi lejligheder i residens "Le Front de Neige", hvilket gør destinationen særligt oplagt til vennegrupper og større grupper, der gerne vil bo tæt på hinanden. De fleste lejligheder har plads til 3 eller 6 personer. Priserne er samtidig rigtig fornuftige, så du kan få en skiferie med masser af oplevelser uden at sprænge budgettet.

Restauranter og hyggeligt byliv i Risoul

Selvom Risoul ikke er nogen stor skisportsby, finder du et fint udvalg af restauranter, caféer og barer samlet omkring byens centrum. Her er der gode muligheder for at samles med vennerne over en middag efter en lang dag på ski, uanset om I er til klassiske franske specialiteter, pizza, burgere eller en hurtig og nem aftensmad.

Afterski og natteliv i Risoul

Risoul er ikke kun kendt for sit gode skiløb, men også for sin livlige afterski og sit festlige natteliv. Destinationen er især populær blandt unge, der gerne vil kombinere lange dage på ski med musik, kolde drinks og fest til langt ud på natten.

Byens to populære feststeder, La Grotte du Yéti og La Dernière Descente ligger i selve lejlighedskomplekset "Le Front de Neige". Det betyder, at du ikke behøver at bevæge dig langt for at komme til afterski, og at du har kort vej hjem, når aftenen er slut.

La Grotte du Yéti er et af Risouls mest kendte afterskisteder og et naturligt samlingspunkt for unge skiløbere. Her starter festen allerede om eftermiddagen med DJ's, høj musik og en stor solrig terrasse lige ved pisterne. Stemningen er god og der er masser af mulighed for at danse, feste og nyde en kold øl med vennerne efter dagens sidste pist.

Et andet populært feststed er La Dernière Descente, som også ligger i lejlighedskomplekset. Her finder du både afterski og natklub, så festen kan fortsætte, længe efter at lifterne er lukket. Med musik, dansegulv og masser af unge mennesker er der lagt op til sjove aftener, hvor hele vennegruppen kan være med.

Med både La Grotte du Yéti og La Dernière Descente lige ved lejlighederne er Risoul en oplagt destination for dig, der gerne vil bo tæt på festen. Her får du den perfekte kombination af skiløb, afterski og natteliv, uden at skulle bekymre dig om lange afstande mellem pisterne, barerne og din lejlighed.

Skiløbet

185 kilometer varieret skiløb i Risoul og Vars

Risoul er en del af det store skiområde La Forêt Blanche, som forbinder Risoul med nabobyen Vars. Tilsammen byder de to destinationer på hele 185 kilometer sammenhængende pister, der strækker sig fra 1.850 til 2.750 meters højde. Her er der masser af skiløb at tage fat på, uanset om du er nybegynder eller allerede har mange skiferier bag dig.

Skiområdet byder på en god blanding af grønne, blå, røde og sorte pister, så der er noget for enhver smag. Begyndere kan boltre sig på de brede og lette pister, mens de mere erfarne kan udfordre sig selv på de stejle nedfarter. De mange pister snor sig gennem smukke lærkeskove og åbne bjergsider, hvor du undervejs kan nyde udsigten over de sydlige franske Alper. Med områdets mange solskinstimer er der også gode muligheder for at holde en velfortjent pause på en solrig terrasse. 

Samtidig ligger pisterne lige ved byen, så du nemt kan komme på ski om morgenen og tilbage til lejligheden, når skidagen er slut. 

Snowpark og skiløb for alle niveauer

Er du til snowboard, hop og tricks, har Risoul også masser at byde på. I Risouls snowpark finder du forskellige hop, rails og andre udfordringer for både begyndere og øvede. 

Skiområdet passer godt til vennegrupper med forskellige niveauer. Her kan alle finde pister, der passer til deres niveau, og med forbindelsen mellem Risoul og Vars er der rig mulighed for at udforske nye dele af skiområdet i løbet af ugen.