Hotel Zalwonder er et lækkert og moderne 4-stjernet hotel beliggende blot få minutters gang fra Silvretta-skiliften og byens centrum. Her får du en rolig base tæt på alt, hvad Ischgl har at byde på.
Hotellet byder på 36 lyse og indbydende værelser og suiter. Mange værelser har balkon med udsigt over de omkringliggende bjerge, og alle er udstyret med faciliteter som fladskærms-tv, minibar og gratis Wi-Fi.
Efter en dag på pisterne kan du slappe af i hotellets wellnessområde, der inkluderer en opvarmet infinitypool på taget med panoramaudsigt over Ischgl, samt forskellige saunaer, dampbad og afslapningszoner. Spaen tilbyder også (mod betaling) forskellige behandlinger for dig, der ønsker ekstra forkælelse.
Til dit ophold på Hotel Zalwonder er der en god halvpension inkluderet. Morgenmaden serveres som en buffet med et udvalg af lokale og internationale retter, og om aftenen kan du nyde en skøn middag i hotellets restaurant. Hotellets bar er et hyggeligt sted at afslutte dagen med en drink.
Hotel Zalwonder er ideelt for par, familier og venner, der søger en komfortabel og bekvem base når skiferien går til Ischgl.
Find mere inspiration til din skiferie til Østrig og se vores store udbud af hoteller og lejligheder til skiferier til Ischgl.