Nyere 4-stjernet luksushotel i Alpine chic design hele vejen igennem. Det er moderne, lækkert og har sin helt egen stil og atmosfære. Beliggenheden på hovedgaden lige i centrum er ligeledes med til at fuldende oplevelsen. Fra bagsiden af hotellet er der nærmest udgang til snetorvet, hvor lifterne og begynderpisterne ligger.
Dejlige moderne indrettede værelser i forskellige typer. Alle har moderne badeværelser, mens der er mulighed for egen sauna i Classic rooms og Junior suites på forespørgsel. Der er sovesofa i superieur rooms, så man kan bo 3 personer. Balkon til nogle værelser. Endvidere mulighed for større suiter til 4-6 personer.
Den store barlounge med hyggelig atmosfære er det perfekte samlingssted om eftermiddagen til kaffe og kage eller senere til et glas vin eller cocktails.
Morgenbuffeten serveres i hotelrestauranten, hvor man fra morgenstunden oplever den gode stemning. Om aftenen er restauranten omdrejningspunkt for det enkle franske køkken, som præsenterer de bedste klassiske retter.
Wellness- og spaområdet byder på indendørs swimmingpool med liggestole, ikke mindre end 2 saunaer, 2 jacuzzi, hammam samt et lille fitness rum. Der tilbydes et fint udvalg af spabehandlinger.
Se vores store udbud af hoteller og lejligheder til din skiferie til Val d'Isere her og læs mere om skiferier til Frankrig her.