Hotellet er familieejet gennem 4 generationer og er et af de første hoteller der blev bygget i Champoluc. Det består af pæne og lyse værelser. Alle værelserne er indrettet med eget badeværelse med toilet og bruser og derudover har værelserne TV, Wi-Fi og nogle har balkon udover de smukke omkringliggende bjerge.
Hotel Monte Cervinio ligger i rolige og smukke omgivelser lidt udenfor Champoluc. Den nyopførte lift "Frachey" ligger kun 5 minutters gang fra hotellets og herfra kan du hurtigt og nemt nå det store skiområde.
Når dagens skiløb er slut og du tager "Frackey" liften ned igen, kan du glide direkte tilbage til hotellet med skiene på.
Vil man til centrum af Champoluc er der ca. 1400 meter, men du kan tage den gratis ski bus, som kører lige ude foran hotellet hver halve time.
Med opholdet er der halvpension inkluderet. Du kan hver morgen stå op til en stor morgenmadsbuffet med forskellige produkter af friske råvarer. Om aftenen serveres der en 4-retters aftensmenu bestående af traditionelle og lokale retter fra “Valle d'Aosta”. Det kan f.eks. være forskellige pastaretter, en hovedret og en dessert.
Efter dagens skiløb kan der slappes af i hotellets stue hvor der er tændt op i pejsen og der kan hygges med en drink eller en kaffe.
Mere inspiration til skiferien?
Find flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Champoluc her og alle skiferier til Italien her.