Skip to main content

Skiferie til Bad Gastein

200 kilometer sammenhængende pister til din skirejse i Østrig 

  • Fire skiområder og tre skisportsbyer under ét tag 
  • Over 760 kilometer pister inkluderet i dit liftkort 
  • Betagende smuk middelalderby perfekt beliggende for skiområdet
     

Klassisk østrigsk skiferiestemning

Bad Gastein er ikke et typisk østrigsk skisportssted, men er verdensberømt som kurby. Byen ligger i imponerende omgivelser og tilbyder et stort udvalg af muligheder for både skiløbere, snowboardere og ikke-skiløbere.
I Bad Gastein har du adgang til over 200 kilometer præparerede pister, og hvis ikke det er nok, giver dit liftkort dig adgang til hele ”Ski Amadé”-området med i alt 760 pistekilometer.

Bad Gastein - et historisk skiportssted

Det historiske centrum af imponerende ”Belle Epoque”-bygninger ligger smukt placeret i den maleriske kløft, som gennemskæres af en række imponerende vandfald. Den gamle bydel i Bad Gastein er fyldt med skønne restauranter, fine caféer og eksklusive butikker, som ligger langs den gamle hovedgade.

Masser af skiløb i Badgastein

Med udgangspunkt i det lokale ”Stubnerkogel”-skiområde, ligger det enorme skiområde klar for dine fødder. Den omkringliggende ”Gasteiner”-dal er særdeles populær blandt skiløbere, men giver også mulighed for at besøge de fantastiske termiske spa-bade i både Bad Gastein og Bad Hofgastein. Dit liftkort til ”Ski Amadé”-området, dækker mere end 24 skisportssteder i regionen.

Læs mere om skiløbet og byen Bad Gastein her

Tjek også vores detaljerede side med gode råd og informationer om skiferie i Østrig.

 

Vores vurdering
Skiløb for børn:
4
Skiløb for begyndere:
5
Skiløb for øvede:
4
Snowboard:
4
Off-piste:
4
Fakta Bad Gastein
Byens højde:
1.002 m
Pister i alt:
201 km
Blå pister:
60 km
Røde pister:
117 km
Sorte pister:
24 km
Højeste skiløb:
2.686 m
Antal stolelifter:
18
Antal kabinelifter:
10
Antal træklifter:
20
Antal lifter i alt:
48

Gæsteanmeldelser

Kundevurdering
4,1 / 5
: 4 ud af 5 stjerner
Baseret på 928 gæsteanmeldelser
  • Dorthe og Helene var bare fuldstændigt perfekte. Vi følte os altid i trygge hænder.
    Christian
  • Vi havde meget kontakt med vores guider, alt fra ski, apres ski og deres forskellige arrangementer i løbet af ugen deltog vi i.
    Mathias
  • Fantastiske guider! Kæmpe hjælp med at finde rundt til de forskellige “skisteder”, til indkvartering og afrejse Bragte vanvittig god stemning ved picnic ! Helene og Dorte bedste guider i sæson 2022
    Mathias

Indkvartering Bad Gastein

Lad dig inspirere i din søgning efter skirejser blandt vores mange lejligheder, pensioner og hoteller i Bad Gastein i Østrig.

Hotel "Simader"
Her får I et godt klassisk østrigsk hotel beliggende i rolige omgivelser, men stadig i gåafstand til byen, skiløbet og indkøb. Når du skal på ski om morgenen så kan man af små stier gå de 600 m. hen t...
Afstand til pist:600 m
Afstand til lift:600 m
Afstand til centrum:750 m
Hotel "Villa Excelsior"
På Hotel Villa Excelsior bor du i historiske og smukke omgivelser, kun 7 minutters gang fra Bad Gasteins centrum. Om morgenen er der en privat shuttlebus, som hvert kvarter kører til pisten og om efte...
Afstand til pist:1100 m
Afstand til lift:1100 m
Afstand til centrum:700 m
Lejligheder "Mondi Hotel Bellevue."
Mondi Hotel Bellevue er beliggende i centrum af Bad Gastein og med pisten og liften kun 500 meter væk. Du bor i lejligheder men med faciliteter som hvis du bor på hotel. Til lejlighederne er der tilkn...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:20 m
Lejligheder "The Lodge at Bad Gastein"
"The Lodge at Bad Gastein" består af 8 nyrenoveret lejligheder beliggende 5-10 minutter på gå-ben til centrum af Bad Gastein og 700 meter til nærmeste lift "Graukogelbahn". Der kører skibus 120 meter...
Afstand til pist:600 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:900 m
Hotel "Elisabethpark"
Midt i den gamle del af Bad Gastein ligger det historiske kurhotel, Elisabeth Park. Her bor I 700 meter fra pisten og liften, men hotellets egen shuttlebus tager jer til og fra skiløbet, omtrent når I...
Afstand til pist:700 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:50 m
Lejligheder "Mondi Hotel Bellevue"
Vil du gerne bo i lejligheder, men skal det føles som et hotel så er Mondi Hotel Bellevue det rette valg. Mondi Hotel Bellevue er som et stort flot feriecenter beliggende i centrum af Bad Gastein med...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:20 m
Hotel "Elisabeth Park"
Midt i den gamle del af Bad Gastein ligger det historiske kurhotel, Elisabeth Park. Her bor I 700 meter fra pisten og liften, men hotellets egen shuttlebus tager jer til og fra skiløbet, omtrent når I...
Afstand til pist:700 m
Afstand til lift:700 m
Afstand til centrum:50 m
Hotel "Helenenburg"
Kurhotel som tilbage i 1864 blev benyttet af kejserfamilien til kurophold, hvor de kunne bo i rolige omgivelser lidt fra bymidten. Helenenburg er i dag et moderne kurhotel med mulighed for at besøge d...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:1000 m
Hotel "Lindenhof"
Hyggelig hotel beliggende i den øvre del af Bad Gastein med under 5 minutters gang til Stubnerkogelbahn, pister, børnebakker og skiskole. I er desuden tæt på det store anlæg af termbade Feltsentherme...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:50 m
Afstand til centrum:500 m
Hotel "Selina"
Hotel Selina er et af de store klassiske Bad Gastein-hoteller bygget i starten af 1900-tallet, hvor man byggede byen op omkring kurhoteller. Derfor er der også på hotellet et flot wellnessområde med s...
Afstand til pist:800 m
Afstand til lift:800 m
Afstand til centrum:50 m
Lejligheder "Alpenhof"
Alpenhof er skønt beliggende I Bad Gastein med 5 min. gang til hovedliften Stubnerkogel og spa-centret Felsentherme. Beliggenheden er svær at slå med kun få minutter gåtur til bykernen med afterski, r...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:550 m
Lejligheder "Sonnenwende"
Sonnenwende ligger lige over Bad Gasteins berømte vandfald. Ca. 500 meter derfra ligger hovedliften Stubnerkogel, men er benene ømme, kan du tage skibussen på få minutter. Bad Gastein hyggelige centru...
Afstand til pist:500 m
Afstand til lift:500 m
Afstand til centrum:300 m
Pension "St. Leonhard"
En klassisk Østrigsk morgenmadspension, når det er bedst. Her er alt som man ønsker det, når man er på skiferie i Østrig. Hyggeligt morgenmadsrum hvor men hver dag kan nyde en god morgenmad, og efter...
Afstand til pist:300 m
Afstand til lift:300 m
Afstand til centrum:150 m

Bykort Bad Gastein

På ski i Bad Gastein

Skiløb for alle

Bad Gastein har to lokale skiområder, ”Stubnerkogel” og ”Graukogel”, som begge byder på et stort antal blå og røde pister at vælge i mellem. De to skiområder ligger på hver sin side af byen og det noget større skiområde ”Stubnerkogel” er forbundet med ”Bad Hofgasteins Schlossalm”-skiområdet, hvilket danner rammen om et omfattende sammenhængende område, som kan tilfredsstille selv de mest kræsne skiløberes krav.

Andre muligheder på ski inkluderer det separate skiområde ”Sportgastein”, som er højt beliggende for enden af dalen, og i den modsatte ende finder man mange dejlige pister i skiområdet ”Dorfgastein”, som er forbundet med ”Grossarls” via nabodalen. Alt i alt fordobles det lokale skiområde til over 200 kilometer pister med tilføjelsen af ​​disse to skiområder.

760 kilometer pister på dit liftkort

Med sit liftkort til Bad Gastein i hånden har man adgang til hele ”Ski Amadé”-skiområdet med i alt 760 kilometer pister. Der er flere skibusser, som forbinder de enkelte skiområder rigtig godt.
Et godt tip er at begynde skidagen med en morgentur op til ”Sport Gastein”-området. Her er lidt færre mennesker om formiddagen og her er masser af lækkert skiløb, som er velegnet til næsten alle skiløbere. ”Sportgastein”, som har områdets højeste skiløb i 2.686 meters højde, er også et godt sted at besøge efter et snefald, og hvor den altid perfekte sne her skaber de perfekte rammer for nogle fantastiske ture ned ad bjergsiden. Her er der også tre markerede offpiste-ruter, som gør muligt for de fleste skiløbere at få prøvet sneen uden for de præparerede pister

Efter en formiddags skiløb (og måske en frokost) i ”Sportgastein”-området, kan vi anbefale at vende skispidserne tiltage mod Bad Gastein igen. Herfra tager man ”Stubnerkogelbahn”-gondolliften op til toppen af ”Stubnerkogel”, hvor der i øvrigt ligger en skøn restaurant "Gipbfelrestaurant", hvor man kan spise en dejlig frokost og nyde udsigten, hvis man ikke nåede det i ”Sport Gastein”. Fra ”Stubnerkogel” kan man køre turen ned ad ”Jungeralm”-pisten mod ”Angretal”, hvor der er rigelige muligheder for at få resten af dagen til at gå på de mange skønne pister.

Skøn skiferie i "Ski Amadé"

I ”Ski Amadé”-området, kan man relativt nemt dele skiområderne op efter niveau. ”Sport Gastein” og ”Granzkogel” er mest velegnet til de lidt mere øvede skiløbere, og her er også rig mulighed for at få en par gode ture i offpisten eller blot forsøge sig med nogle mere udfordrende pister. ”Bad Gastein” og ”Bad Hofgastein”-områderne lidt mere familievenlige, hvor alle skiløbere kan være med. Ikke dermed sagt, at der ikke er muligheder for hurtigløberne, for områderne byder også på en række lidt stejlere pister.
Det er også i Bad Gastein man finder snowparken ”Snowpark Gastein”, som giver dig rigtig mange timers sjov på skiene på parkens mange rails, boxes og hop. Her kan alle være med til at lege på ski, for parken er rigtig fint inddelt i underområder, som tilgodeser skiløbere på alle niveauer.

Heldagstur på ski i "Dorfgastein"

Hvis man gerne vil have en heldagstur med familien eller vennerne, så er skiområdet i ”Dorfgastein” klart et besøg værd. Her er der rigelige pistekilometer, og mange hyggelige restauranter spredt rundt i området. Skiløbet her er super velegnet til alle niveauer, og fra toppen af ”Kreuzkogel” i 2.057 meters højde åbner skiområdet sig op med rigtig mange (og rigtig gode) både blå og røde pister. Skiområdet ved ”Dorfgastein” er bestemt et udflugtsmål, som man bør bruge minimum en dag på. Det tager lidt tid med liftene at komme op, men når først man er oppe på toppen, så fungerer både lifter og pister upåklageligt. Vores favoritpiste i området er klart ”Bergkristall”, som har en lang, bred og skøn blå piste, som man kan køre igen og igen.

Bad Hofgestein, som ligger lige neden for Bad Gastein, giver dig pister både over og under trætoppene. Området er rigtig godt, især hvis sigtbarbeden er dårlig. Her er den overvejende del af skiløbet nemlig placeret lige under trægrænsen, hvilket gør det perfekt til skiløb på dage uden sol. Og når man nu alligevel er her, er det oplagt at afprøve offpisten mellem træerne, som er let tilgængeligt lige uden for pisterne. Generelt er pisterne i Bad Hofgastein lange og brede, så det er et skønt sted at tilbringe en eller to dage her med alle sine medrejsende.

Byerne Bad Hofgastein og Bad Gastein er indbyrdes forbundne via skiområdet ”Schlossalm-Angertal-Stubnerkogel”. Især ”Angertal” er rigtig godt for de mindste skiløbere og for begynderne, hvilket gør området perfekt for familier med børn. Når man har fundet fornemmelsen på skiene, kan man nemt komme videre herfra til ”Graukogel”-området, hvor udvalget af pister er noget større og lidt mere udfordrende end de blå bakker i ”Angertal”.

Østrigsk syre i lårerne på den 10,5 kilometer lange piste

For de trænede hurtigløbere er det klart et must at prøve den 10,5 kilometer lange røde piste fra toppen af ”Hohe Scharte”. Pisten er den længste i De østrigske Alper, og giver selv de bedst trænede skiløbere syre i lårmuskler, hvis man forsøger sig at køre ned i ét stræk. Men turen er også sjov for de ikke helt så trænede skiløbere og faktisk særdeles smuk på det nederste stykke gennem lærketræerne.

Bad Gastein er kendt som Østrigs freeride-hotspot – og ikke uden grund. De omkringliggende bjerge tilbyder perfekte forhold for pulver-skiløbere på de brede nordlige bjergsider. Og netop fordi bjergsiderne er nordvendte, er der her fabelagtig pulver hele dagen, når sneen er faldet, og det er også her, man finder nogle af områdets smukkeste nedfarter gennem træerne.

Overalt i skiområderne er det altid muligt at finde en hyggelig alpehytte, som serverer traditionel østrigsk mad, kølige forfriskninger og varme drikke til pauserne. De fleste af restauranterne ligger perfekt placeret, så man kan nyde de fantastiske panoramaudsigter og bjergene, mens man mærker solens stråler på kinderne og hviler benene.

Læs mere om byen Bad Gastein her

Pistekort Bad Gastein

(Klik på billedet for et større pistekort)

Pistekort over Bad Gastein i Østrig

Ud at spise i Bad Gastein

Hyggelig østrigsk afterski med DJ's og live bands

Der er ingen tvivl om, at afterski og nattelivet i Bad Gastein er fænomenalt. Den pulserende by har massevis af autentiske afterski-barer med alt, hvad der dertil hører. En af de helt store klassikere er ”Silverbullet”, som ligger midt i byen. Her der altid fuld gang i musikken fra kl. 16.00, hvor både DJ’s og live bands sørger for at holde stemningen i top. Mens Bad Gastein har mange populære barer, som er kendt for deres gyngende afterski-atmosfære allerede fra om eftermiddagen, er der i byen også flere steder, hvor man kan nyde en kold øl eller en glühwein i mere rolige omgivelser.

Over 50 restauranter at vælge i mellem i Bad Gastein

Bad Gastein har et fremragende udvalg af omkring 50 restauranter med noget for enhver smag og pengepung. De fleste steder er ret traditionelle, men der er et stigende antal internationale restauranter såsom kinesisk, italiensk og mexicansk.
En af vores favoritter er Restaurant ”Rossalm”, som ligger ved foden af ”Bucheben”-liften. Her går man ikke forgæves, hvis man leder efter enten en god frokost eller et godt aftensmåltid. Maden er altid smagfuld og veltillavet, og her er rigeligt at vælge i mellem for både store og små. Så husk at holde et pitstop på ”Rossalm” og lad dine smagsløg blive forkælet!

Østrigsk mad med et moderne twist

En klassisk østrigsk restaurant, som man bør besøge, er Restaurant ”Lutter & Wegner”. Her serveres østrigsk mad, men med lidt moderne twist. Maden her er formidabel og serveres næsten kunstnerisk på tallerkenen. En restaurant som kommer med vores varmeste anbefalinger.
Restaurant ”Ginger & gin” er et godt alternativ, hvis man trænger til en lille pause fra den østrigske mad. Restauranten ligger inde i kasinoet og har en fantastisk asiatisk menu, men man kan også få en rigtig god bøf, ribben eller fisk, og når man er færdig med aftensmåltidet har stedet en bar med mere en 100 forskellige gin og vælge i mellem.

Midt i Bad Gastein finder du Restaurant ”The Drop Inn”. Her får man international inspireret mad i en skøn afslappet atmosfære. Personalet er altid super servicemindet og hjælper gerne med at vælge en drink fra barens omfangsrige cocktail-kort.

Hvis du leder efter enkelt men solidt måltid mad, så kan vi anbefale Restaurant ”The Corner”. Her får man virkelig værdi for pengene, og som den eneste sportsbar i byen, kan man tage sig et spil pool eller dart efter maden. Et dejligt og livligt sted, hvor vi på det kraftigste kan anbefale deres pizza.

Vil man videre på natpisten, er der flere muligheder i Bad Gastein. Et godt tip er at stikke vejen forbi byens Casino, hvor der udover casinoets fornøjeligheder ogdå ligger en af byens bedste natklubber. Og vil man videre, så prøv enten ”Wührers discotheque” eller diskotek ”#392”, som begge sagtens kan sørge for en ødelagt skidag dagen efter.

Bad Gastein’s verdensberømte termiske bade

Da Bad Gastein jo er verdensberømt for sine termiske bade, så bør man prøve enten det termiske spa-center ”Felsentherme Spa” i Bad Gastein eller den fantastiske ”Alpentherme Spa” i Bad Hofgastein ”Felsentherme Spa” er et magisk sted, hvor vandtemperatuen i de mange bade når op på 44 grader! Gasteins varme kildevand er særligt velegnet til at genoplive trætte celler og harmonisere kropsfunktionerne. Trætte muskler afslappes og blodcirkulationen stimuleres.

Hvert bassin i det 36.000 kvadratmeter store ”Alpentherme Spa” i Bad Hofgastein er fyldt med mineraliseret, termisk vand. Derfor bliver du dejligt afslappet og måske en smule træt efter at have svømmet i det. Heldigvis kan du styrke dig i kurbadets restaurant eller måske tage endnu en svømmetur. Takket være de store glasruder, kan du også beundre ”Gasteins” storslåede natur og de smukke bjerge, mens du bliver varmet igennem i de varme bade.

Stå på ski i Bad Gastein efter solen er gået ned

Og er der stadig energi tilbage efter en lang dag på ski, så prøv den oplyste piste i byen, hvor skiløbet fortsætter efter solen er gået ned. Eller prøv en af de traditionelle kælkebaner, hvor det jo altid gælder om at komme hurtigst ned!

Bad Gastein er et rigtig godt valg for din næste skiferie i Østrig!

Tilbage til toppen

Hvis du har lyst kan du læse mere om vores mange andre skirejser til Østrig her:

Skiferie Ischgl
Skiferie Saalbach
Skiferie Schladming
Skiferie St. Anton
Skiferie Sölden
Skiferie Wagrain
Skiferie Lofer
Skiferie Zell am See

Eller du kan lade dig inspirere blandt vores mange andre skirejser til Italien og skirejser til Frankrig.

Skileje Bad Gastein

På din skiferie i Bad Gastein er der rigtig gode muligheder for at leje ski, snowboard og støvler. Vi arbejder sammen med "Gastein Sport", som er en af bedste skiudlejninger i byen. Nedenfor kan du læse om de forskellige kategorier for skileje og se eksemler på de forskellige ski. Priserne nedenfor er angivet for 6 dage, men du kan også vælge at leje udstyr i enten 7 eller 8 dage.

Bronze

Bronzekategorien er den billigste kategori for skileje og henvender sig til nybegyndere eller skiløbere som kun har været afsted på ski et par gange. Skiene er bløde og nemme at arbejde med i sneen. I denne kategori vil du typisk få ski som er 10-15 cm lavere end dig selv for yderligere at formindske svingradiussen.
Ligeledes er støvlerne i denne kategori bløde, hvilket giver en lidt mindre præcision i forhold til at følge skien, men til gengæld giver de dig lidt større manøvrerum samt en mere behagelig fornemmelse om fødderne. 
Bronzekategorien er det rigtige valg for skiløbere, som er i fuld gang med at lære skiløbets kunst. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i bronzekategorien kan være op til 3 år gamle, men er altid velholdte.

Sølv


Sølvkategorien er møntet på den erfarne skiløber, som har været på ski 4-6 gange. Skiene er lidt stivere end for bronzekategoriens vedkommende, og giver en noget mere stabil fornemmelse, når man får lidt fart i skiene. I denne kategori vil du typisk også kunne vælge hvor taljerede skiene skal være (hvor stor eller lille skal svingradiussen være). Generelt er skiene i denne kategori nemme at styre og kontrollere.
Støvler i sølvkategorien er ligesom skiene lidt stivere end i bronzekategorien, hvilket giver dig en mere stabil og præcis fornemmelse for skiene. Sølvkategorien er et rigtig fint alternativ til skiløbere, som bare elsker at cruise på blå og røde pister uden alt for meget fart på. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i sølvkategorien er maksimalt 2 år gamle og er altid velholdte og servicerede.

Guld
Guldkategorien er for den erfarne skiløber med, som typisk har stået på ski mere en 6 gange. Her får en rigtig stabil kvalitetsski, som giver dig en rigtig god oplevelse – også ved høj fart. Du vælger selv hvor taljerede skiene skal være, hvilket giver dig mulighed for at få præcis den ski som passer til dit temperament.
Både ski og støvler i denne kategori er er relativ stive, hvilket betyder at du får en solid feedback både til at fra skiene.
Guldkategorien er det rigtige valg til skiløbere, som ønsker kontrol og stabilitet både i små sving og i store sving med høj hastighed. Men kategorien er også et godt alternativ til den lidt mindre øvede skiløber, som ønsker lidt mere kontrol med skiene.
Ski og støvler i guldkategorien er maksimalt 1 år gamle og er altid servicerede og i perfekt stand.

Priser skileje (6 dage)

Udstyr      Bronze         Sølv         Guld    
Ski og stave 810 1.050 1.323  
Ski, støvler, stave 1.220 1.465 1.740  
Snowboard - 1.065 -  
Snowboard, støvler - 1.520 -  

 

 

 

Udstyr       Børn u/10 år  Børn u/15 år
Ski og stave 231 390
Ski, støvler, stave 500 770
Snowboard - 530
Snowboard, støvler - 980







Priser gældende fra d. 01.05.2023 til d. 30.04.2024.

Klar til skiferie i Østrig?
Tjek vores last minute tilbud på skirejser nu!