Hotel Erhart ligger i et roligt område af Sölden, men stadig tæt på både centrum og lifterne. Gaislachkogl-liften kan nås på få minutters gang, så du nemt kommer afsted om morgenen og hurtigt kan vende tilbage til hotellet efter en dag på ski. Beliggenheden passer derfor godt til dig, der gerne vil bo i fredelige omgivelser uden at være langt fra byens restauranter, butikker og hyggelige liv.
Det familiedrevne 4-stjernede hotel har været drevet af familien Erhart gennem tre generationer. Hotellet er indrettet i en hyggelig alpin stil og værelserne er lyse og komfortable med udsigt til de omkringliggende bjerge. Alle værelser har blandt andet tv, WiFi, minibar, værdiboks og hårtørrer og de fleste har adgang til balkon.
Opholdet er med halvpension og maden er en vigtig del af oplevelsen på Hotel Erhart. Dagen begynder med en varieret morgenbuffet og om eftermiddagen serveres der en snack med regionale specialiteter. Om aftenen venter en 4-retters menu med valgmuligheder og salatbuffet.
Efter skiløbet kan du slappe af i hotellets wellnessområde, som blandt andet byder på boblebad, sauna, dampbad og infrarød kabine. Her findes også et afslapningsområde med liggestole, hængestole og en hyggelig lounge. Wellness-området er åbent hver dag fra kl. 15:00 til 20:00 for alle gæster på 16 år og derover.
Hotel Erhart er samlet set et godt valg for dig, der ønsker et komfortabelt hotel med god mad, afslappende wellnessfaciliteter og en rolig beliggenhed tæt på skiløbet og centrum af Sölden.
Mere inspiration til skiferien?
Find flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Sölden-Obergurgl her og alle skiferier til Østrig her.









