Midt i hjertet af Canazei ligger det charmerende og familieejede Hotel Alla Rosa. Hotellet har gennemgået en omfattende renovering og er blevet opgraderet til et 4-stjernet hotel med flotte, nyindrettede værelser og lækre faciliteter. Her bor du centralt i byen med kort afstand til restauranter, butikker og hyggelige caféer.
Der findes flere forskellige værelsestyper, fra dobbeltværelser til suiter med plads til op til 4 personer. Flere af værelserne har balkon, hvorfra du kan nyde en flot udsigt over de omkringliggende bjerge. Opholdet er med morgenmad og hver morgen kan du glæde dig til en lækker og varieret morgenbuffet med både søde og salte specialiteter, lokale råvarer og hjemmebagte kager.
Efter en dag på ski kan du se frem til afslapning i hotellets wellnessområde. Her finder du både indendørs swimmingpool, jacuzzi, finsk sauna, tyrkisk dampbad og forskellige afslapningsfaciliteter. Adgang til både swimmingpool og wellness er inkluderet i opholdet. Selve wellnessområdet er for gæster fra 16 år.
Hotel Alla Rosa er et oplagt valg for dig, der ønsker at bo centralt i Canazei med gode wellnessfaciliteter og en hyggelig atmosfære.
Her kan du finde flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Canazei og alle skiferier til Italien.









