Hotel Turan er et hyggeligt 3-stjernet hotel med en rigtig god placering i den øvre del af Les Deux Alpes. Her bor du med ski-in/ski-out og med en kortere gåtur fra byens butikker og restauranter.
Værelserne er indrettet i moderne alpestil med lyse materialer og varme trædetaljer. Alle værelser kan rumme op til 4 personer, men egner sig lige så godt til 2 personer, der ønsker ekstra plads. Sengesammensætningen varierer fra værelse til værelse. Nogle har to enkeltsenge (som kan sættes sammen eller stå adskilt) samt en køjeseng, mens andre har to enkeltsenge kombineret med en dobbelt sovesofa. Flere værelser har desuden balkon med flot udsigt til de omkringliggende bjerge.
Til dit ophold er der morgenmad inkluderet, som serveres i hotellets restaurant. om aftenen kan du nyde en god drink i baren.
Efter en god dag på ski kan du slappe af i wellnessområdet med sauna, jacuzzi og hammam. Wellnessområdet koster 70€ pr. person for 50 min. og skal bookes i recptionen.
Hotel Turan er et oplagt valg til dig, der ønsker et komfortabelt hotel med direkte adgang til skiløbet og en fredelig placering, men stadig tæt på alt det Les Deux Alpes er kendt for.
Her kan du finde flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Les Deux Alpes og alle skiferier til Frankrig.









