Midt i den hyggelige bydel, Briançon finder du det flotte 4-stjernede Hotel Garrigae Caserne de Briançon. Hotellet åbnede dørene til vinteren 2025/2026 og er indrettet i en smukt renoveret kaserne fra 1800-tallet, hvor historiske detaljer møder moderne alpe-stemning.
Beliggenheden gør hotellet til et oplagt valg for både skiløbere og livsnydere, som ønsker en kombination af godt skiløb, wellness og autentisk fransk bjergstemning. Samtidig ligger byens hyggelige centrum med butikker, caféer og restauranter lige i nærheden. Du bor kun få minutters gang fra Prorel-liften, som giver direkte adgang til det store skiområde i Serre Chevalier. Ved liften har alle værelser eget skiskab hvor du kan opbevare dit skiudstyr, så du ikke skal bære det frem og tilbage fra hotellet.
Hotellet byder på 83 stilfulde værelser og suiter med en moderne og varm indretning, hvor flere værelser samtidig har en fantastisk udsigt til bjergene eller Briançons historiske fæstningsværker.
Morgenmad inkluderet og med mulighed for tilkøb af aftensmad
Med i opholdet er en lækker stor morgenmadsbuffet og hvis du ikke ønsker at skulle tænke på aftensmad hver dag, så kan dette tilkøbes hjemmefra. Klik på "bestil nu" for at se priser for voksne og børn . I hotellets restaurant “Le Bastion” serveres der velsmagende retter inspireret af det lokale alpine køkken med fokus på sæsonens råvarer og franske specialiteter. Derudover har hotellet også en hyggelig loungebar, hvor dagen kan rundes af med et godt glas vin eller en drink.
Wellness og afslapning
Efter en dag på ski kan du slappe af i hotellets lækre wellness-område med sauna, hammam, jacuzzi og opvarmet pool. I dit ophold har du inkluderet én wellness-adgang (50 min). Ønskes ekstra adgang kan det tilkøbes for 15€/pers. Der er desuden mulighed for at tilkøbe forskellige spa-behandlinger.
Et godt valg til dig, der ønsker noget lidt anderledes end de klassiske hoteller, men stadig vil bo på et tæt på liften og skiløbet.
Her kan du finde flere hoteller og lejligheder til din skiferie til Serre Chevalier og alle skiferie til Frankrig.









