Dette hyggelige og charmerende hotel bliver drevet af familien Debili, der siden 1928 har arbejdet med tourisme i Sauze d’Oulx.
Hotellet har en god og central placering i hjertet af Sauze d’Oulx og kun 180 m til både pisten og liften. Hotellets værelser er rummelige med en klassisk italiensk indretning med trægulve og fyrretræsmøbler. Mange af værelserne har udgang til balkon.
Om morgenen serveres der en morgenmadsbuffet og om aftenen serveres en 3-retters aftensmenu, som blandt andet består af specialiteter fra Piemonte.
I hotellets lounge kan I tage et spil billard eller nyde en drink i baren eller på hotellets solrige terrasse. Der er mod betaling adgang til sauna.
Hvis I kommer i bil, kan der forudbestilles parkering ved hotellet. Det koster 70€ for en uge.