Hotel Villaggio Olimpico ligger direkte ved pisterne i Sestriere og kun få meter fra skiområdet Via Lattea. Her kan du begynde skidagen med skiene på og nemt vende tilbage til hotellet, når dagens sidste tur er kørt. Beliggenheden er derfor oplagt for både familier og andre, der gerne vil bo tæt på skiløbet.
I hotellets restaurant serveres halvpensionen som buffet med forskellige temaområder og et varieret udvalg af både lokale og internationale retter. Der findes også pizzeria, mulighed for takeaway samt et særligt område med børnevenlige retter. Hotellet har desuden fælles opholdsområder, hvor du kan slappe af efter en dag på pisterne.
Efter skidagen kan du besøge hotellets mindre wellness-område med sauna og turkisk bad. Hotellet har skiopbevaring og mulighed for at leje skiudstyr direkte på stedet, så du har det meste samlet under ét tag.
Hotel Villaggio Olimpico har et stort udvalg af aktiviteter og underholdning for både børn og voksne. Der tilbydes børneklubber for forskellige aldersgrupper og hotellets personale arrangerer lege og aktiviteter samt hjælper børnene til og fra skiskolen.
Hotel Villaggio Olimpico er et godt valg for familien, der ønsker nem adgang til pisterne og mange faciliteter under skiferien.
Find mere inspiration til din skiferie til Italien og se vores store udbud af hoteller og lejligheder til skiferie til Sestriere.









