Pension Zum Wilden Hannes ligger i rolige og solrige omgivelser i Kirchboden i Wagrain. Her bor du i gåafstand til byens centrum, hvor du finder et godt udvalg af restauranter, barer og butikker. Skibussen stopper få minutters gang fra pensionatet og kører dig til lifterne og pisterne.
Pensionatet er familiedrevet og har en hyggelig og personlig atmosfære. Du kan vælge mellem dobbeltværelser, 3-personersværelser, familieværelser og en 2-værelses lejlighed. Værelserne er enkelt og traditionelt indrettet og har alle eget bad og toilet, WiFi og kabel-tv. Nogle af værelserne har desuden balkon. Lejligheden er et godt valg for familien, der gerne vil have mere plads og mulighed for selv at lave mad.
Der er morgenmad inkluderet hvis du booker værelserne, men til lejligheden skal du selv stå for morgenmaden. Hver morgen serveres der en stor morgenbuffet i pensionatets hyggelige spisestue. Her kan du begynde dagen med blandt andet frisk brød, pålæg, frugt, müsli, kaffe og te, inden turen går mod pisterne. Efter en aktiv dag i sneen kan du slappe af i pensionatets saunaområde, som kan benyttes efter aftale.
Der er gratis parkering direkte ved pensionatet. Zum Wilden Hannes er et godt valg for dig, der ønsker en hyggelig og afslappet base i Wagrain med morgenmad inkluderet og nem adgang til både centrum og skiområde.
Se vores store udbud af hoteller og lejligheder til din skiferie til Wagrain her og læs mere om skiferie til Østrig her.









