Ud at spise i Alpe d’Huez
Barer, caféer og restauranter i Alpe d'Huez
Alpe d'Huez er en relativ stor by målt i alpe-målestok med stærke forbindelser med ”Ile-de-France”-regionen omkring Paris (lidt over fire timer væk i bil), hvilket bestemt gør byens atmosfære mere levende og kosmopolitisk end normalt i Alperne. De tætte bånd til Paris smitter da også af på byens restauranter og natteliv.
I terrænet bliver man nødt til at besøge ”La Folie Douce” for enden af La Marmottes-liften. Her er 2 restauranter ”La Fruitière” og ”La Petite Cuisine”. På ”La Fruitière” serveres primært retter lavet af råvarer fra lokale producenter, mens ”La Petite Cuisine” byder på et mere internationalt køkken. Begge restauranter er bestem et besøg værd. Den første ”La Folie Douce” blev faktisk åbnet helt tilbage i 1980, og man kan nu nyde stemningen og maden på ”La Folie Douce” i både Val d’Isere, Les Arcs, Val Thorens, Avoriaz og Chamonix.
Nyd din aften på én af de mange skønne restauranter i Alpe d'Huez
Om aftenen er mulighederne mange i Ale d’Huez. Restaurant La Crémaillère i den gamle bydel er så klassisk fransk som næsten kan blive. Her kan man få alle de lokale franske retter serveret med et smil.
Også Restaurant ” Le 37 i den øvre bydel er et besøg værd. Her serveres også fransk mad, men med et moderne tvist. ”Smithys Taverne” er også en klassiker i Alpe d’Huez. Her finder du britisk gastrobar stemning og solid britisk mad både til frokost og aften.
Måske Alpernes bedste burger
Hvis man skal have byens bedste burger, så er der kun ét sted: Restaurant ”Au Trappeur”. Med 12 forskellige slags burgere på kortet er der altid noget at vælge imellem. Og de er fantastiske alle sammen!
Man gå ikke sulten i seng i Alpe d’huez…
Af med skiene i Alpe d’Huez
Der er rig mulighed for afterski i Alpe d’Huez. I byen finder du en lang række hyggelige barer og på pisten lige ved byen ligger det berømte La Folie Douce, hvor der altid fest og show indtil solen går ned!
Alpe d’Huez byder også på et væld aktiviteter uden for pisten. Sportscentret midt i byen med den opvarmede udendørs swimmingpool er altid et hit. Så husk badetøjet, når du pakker til din skiferie i Alpe d’Huez.
Alpe d’Huez er også vært for en række større sports- og kulturbegivenheder hvert år, blandt andet den berygtede Tour de France etape op mod byen. Når du ankommer til byen, så hold øje med stigningen på vejen de sidste 5 kilometer!
Læs mere om historien om Alpe' d'Huez her
Hvis du har lyst kan du læse mere om vores andre skisportsdestinationer i Frankrig her:
Val d'Isére
Val Thorens
Tignes
La Rosière
Les Arcs
Les Menuires
Eller du kan lade dig inspirere af af enten Østrig eller Italien.