Skip to main content

Skiferie Tignes

Går din næste skirejse til Tignes?

  • Perfekt beliggende i skiområdet 
  • 300 kilometer snesikkert skiløb 
  • Skiløb for alle – til alle
     

Perfekt til din skiferie i De Franske Alper

Tignes er måske den bedst beliggende skisportsby i De Franske Alper. Her er der skiløb for alle niveauer. Stå på ski fra skiområdets højeste højeste top i 3.456 meters højde og slut i 1.550 højdemeter nede i Tignes Les Breviere. Tignes åbner tidligere og lukker senere end noget andet fransk skisportssted. Afhængigt af sneforholdene åbner pisterne normalt i slutningen af september og lukker i begyndelsen af maj.

Gigantisk skiferie i Tignes

Tignes ligger i en kæmpe sneklædt gryde med masser af plads i skiområdet, som gør at pisterne sjældent er særlig trafikerede. Skiterrænets mangfoldighed er omfattende. Her kan du stå på ski fra ”La Grande Motte’s” fascinerende højder og blive ved og ved med at køre nedad indtil du når de nederste små byer i skiområdet. Mærk puddersneen på de stille bjergskråninger omkring ”Col des Ves” eller lad skiene få fit løb på de velpræparerede motorvejspister, som forbinder Tignes med Val d'Isere via ”Col de Fresse” og ”La Toviere”.

Læs mere om skiløbet og byen Tignes her

Tag lige at tjekke vores detaljerede infoside med tips, gode råd og masser af info om skiferie i Frankrig også.

 

Vores vurdering
Skiløb for børn:
4
Skiløb for begyndere:
4
Skiløb for øvede:
5
Snowboard:
4
Off-piste:
5
Fakta Tignes
Byens højde:
2.100 m
Pister i alt:
300 km
Blå pister:
170 km
Røde pister:
78 km
Sorte pister:
52 km
Højeste skiløb:
3.456 m
Antal stolelifter:
41
Antal kabinelifter:
7
Antal gondollifter:
2
Antal træklifter:
29

Gæsteanmeldelser

Kundevurdering
4,1 / 5
: 4 ud af 5 stjerner
Baseret på 627 gæsteanmeldelser
  • Jacob kom forbi med liftkortene på ankomstdagen og på afrejsedagen kom Jacob igen forbi, for at høre om vi havde haft en god uge, hvilket vi havde.
    Karsten
  • Der var styr på busserne, og vi blev mødt af søde og smilende guider, der stod klar til at hjælpe os i den rigtige retning.
    Mille
  • Vi talte ofte med vores guide Jacob, ift hans anbefalinger i området i Tignes. Han svarede hurtigt, mødte os altid med et stort smil og var meget serviceminded. Vores oplevelse med Skilink var intet mindre end fremragende, og Jacob spillede en afgørende rolle i, at vores skiferie blev en uforglemmelig succes.
    Mille
  • The guides were very helpful and attentive. Providing great evenings and a good wine tasting event
    Grant
  • Jeg brækkede min venstre fod og forstuvede den højre. Kasper Bislev var meget dygtigt til at hjælpe. Han hentede mig fra lægen og kørte mig til hotellet og hjalp mig med hjemtransport ift sæder. Havde sgu ikke klaret den uden ham!
    Julie

Indkvartering Tignes

Lad dig inspirere i din søgning efter skirejser blandt vores mange lejligheder, chaletlejligheder og hoteller i Tignes i Frankrig.

Hotel "L’Arbina"
En gammel kending og skøn perle i Tignes Le Lac. Her bor du lige ud til centrum af Tignes Le Lac, på et hotel som igennem mange år har været velbesøgt af danske gæster. Udover en helt fantastisk belig...
Afstand til pist:70 m
Afstand til lift:70 m
Afstand til centrum:20 m
Hotel "Val Claret"
Som navnet antyder så ligger dette flotte hotel i bydelen Val Claret med direkte adgang til Tignes fantastiske pister. Dette hotel er et ”all-inclusive” hotel så når man først har betalt for rejsen så...
Afstand til pist:0 m
Afstand til lift:80 m
Afstand til centrum:150 m
Lejligheder "Hameau du Borsat"
I den øverste del af Tignes Val Claret med pisten næsten udenfor døren ligger disse 2 kendte forbundne lejlighedskomplekser. Hameau du Borsat er et af de klassiske betonbyggerier i Tignes Val Claret,...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:100 m
Lejligheder "Rond Point des Pistes"
Ældre lejlighedskompleks, som er blevet renoveret i flere omgange. Det har en unik belliggenhed lige ved Borsat og Fresse lifterne, så det er ski-in / ski-out. Når det er sagt, så er lejlighederne enk...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:50 m
Afstand til centrum:200 m
Chaletlejligheder "La Ferme Du Val Claret"
Ved indgangen til den øverste Tignes bydel Val Claret ligger dette skønne chaletlejlighedskompleks. Her er i tæt på pisterne og lifterne uden at gå på kompromis med den centrale beliggenhed. Lejlighed...
Afstand til pist:100 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:100 m
Chaletlejligheder "Le Kalinda"
Nye flotte bygninger med luksus chaletlejligheder og mange faciliteter beliggende i Tignes 1800. Fredfyldt område tæt på skoven og pisten ned til hyggelige Breviere, hvor man kan nyde en kaffe eller f...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:50 m
Afstand til centrum:100 m
Chaletlejligheder "Le Nevada"
Omtrent midt i Tignes Val Claret ligger denne bygning af chaletlejligheder med mange faciliteter. Fitness rum med udsigt til den store swimmingpool og adgang til spaområdet med dampbad, sauna og massa...
Afstand til pist:200 m
Afstand til lift:250 m
Afstand til centrum:0 m
Chaletlejligheder "Le Taos"
Vil I bo flere sammen med mange faciliteter for både børn og voksne og have friheden til at lave mad, så er en chaletlejlighed på Le Taos nok noget for jer. Der findes lejligheder fra 2 til 7 personer...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:100 m
Chaletlejligheder "Le Télémark"
Beliggende i Tignes Le Lac finder du dette moderne Chaletlejlighedskompleks med udsigt over den smukke Vanoise nationalpark. Disse chaletlejligheder har hvad der skal til for at give jer en vellykket...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:500 m
Chaletlejligheder "Résidence Boutique Lodge Des Neiges"
5-stjernet lejlighedskompleks beliggende i Tignes 1800 lige ved pisten og omkring et lille nyt bytorv omgivet af moderne chaletlejlighedskomplekser, butikker, restauranter og barer. Komplekset har nyl...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:50 m
Chaletlejligheder "Residence Le Jhana"
Et charmerende lejlighedskompleks bestående af 19 lejligheder og beliggende lige ved Curling torvet i Tignes Val Claret, hvor flere lifter udgår fra. Savoyarde arkitekturen i træ og sten, indretning i...
Afstand til pist:75 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:50 m
Chaletlejligheder "Village Montana Tignes"
Med en skøn beliggenhed ovenfor Tignes Le Lac finder du dette lækre ferieresort hvor du bor lige for enden af pisten med ski in ski out. I bygningen omkring findes 2 loungebarer og 5 restauranter, så...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:300 m
Hotel "Aigle Du Montana"
Hotel "Aigle Du Montana" er perfekt placeret i Le Lac i Tignes. Nærmeste lift er kun 350 meter væk og du bor lige nedenfor pisten, så du kan stå på ski direkte tilbage til hotellet. Her bor du på et f...
Afstand til pist:20 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:300 m
Hotel "Aiguille Percée"
Med en placering i hjertet af Tignes-bydelen Le Lac, ligger Hotel Aiguille Percée tæt på både butikker, restauranter og skiløbet. Du har liften kun 150 meter fra hotellet, og når du om eftermiddagen k...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:150 m
Afstand til centrum:100 m
Hotel "Campanules"
På Hotel Campanules bor du på et lækkert 4-stjernet hotel tæt på både pisten og liften. Hotellet ligger i Tignes-bydelen Le Lac hvor der er masser af restauranter og barer i nærheden. Hotellet er flot...
Afstand til pist:100 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:150 m
Hotel "Diva"
I Tignes Val Claret få meter fra hovedlifterne finder du Hotel Diva, med denne perfekte beliggenhed kommer du nemt på ski om morgenen og har man brug for lidt afterski så er der heller ikke lagt til d...
Afstand til pist:100 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:300 m
Hotel "Le Chalet Alpina"
Beliggende i Tignes Val Claret tæt på skiløbet finder du dette lejlighedshotel med store værelser for 2-4 personer. Hotellet byder på indendørs opvarmet svømmingpool, sauna, bar og en restaurant hvor...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:100 m
Hotel "Le Taos"
Med sin snesikre beliggenhed i 2000 meters højde i Tignes Le Lac byder Le Taos jer velkommen i en rar og varm atmosfære inspireret af bjergene i New Mexico og de amerikanske Rocky Mountains. Her kan I...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:100 m
Hotel "Les Suites de Montana"
Vil man have endnu mere luksus, så finder man i Village Montana også den 5- stjernet udgave, Les Suites de Montana, som udelukkende består af suiter på 60 kvm. for 2-4 personer. Her er fokus på den sk...
Afstand til pist:0 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:300 m
Hotel "Levanna"
Hotel Levanna er et skønt hotel beliggende med pisten lige ude foran din dør. Hotellet ligger i Tignes by-delen Le Lac, så her har du masser af restauranter, barer og shopping i nærheden. Hotellet har...
Afstand til pist:0 m
Afstand til lift:25 m
Afstand til centrum:20 m
Hotel "Village Montana"
Få de bedste ferieminder med hjem fra dette dejlige 4 stjernede hotel i Village Montana resort, hvor hele familien vil nyde de ideelle betingelser med ski in ski out for foden af pisten tæt på børneom...
Afstand til pist:0 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:300 m
Hotel "Voulezvous"
Hotel Voulezvous i Tignes-bydelen Le Lac, er et nybygget 5 stjernet hotel med den perfekte beliggenhed. Du har liften kun 200 meter fra hotellet og når du kommer hjem fra skiløbet, skal du kun gå 50 m...
Afstand til pist:50 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:100 m
Lejligheder "L' Altaviva"
Residence Club l’Altaviva er et familievenligt lejlighedskompleks beliggende i Tignes 1800 med direkte adgang til pisterne og centralt placeret ved byens centrum. Det byder på i alt 143 lejligheder so...
Afstand til pist:100 m
Afstand til lift:100 m
Afstand til centrum:100 m
Lejligheder "L'Ecrin des Neiges"
Ved indgangen til Tignes Val Claret ligger dette moderne lejlighedskompleks, som hører til den nye generation af bygninger i byen. Her er tale om 2 bygninger i Savoie chaletstil opført i træmaterialer...
Afstand til pist:150 m
Afstand til lift:200 m
Afstand til centrum:200 m
Lejligheder "Residence Val Claret"
Som navnet antyder så er disse lejligheder beliggende i Tignes Val Claret, fordelt på 4 forskellige huse har man 100 – 500m. til liften alt efter hvilket hus man får tildelt en lejlighed i. Lejlighede...
Afstand til pist:100-500 m
Afstand til lift:100-500 m
Afstand til centrum:400 m
Lejligheder "YNYCIO"
YNYCIO er nybygget lejligheder i Tignes, som stod klar til skisæsonen 2022/2023. Med et ophold på YNYCIO får du en enestående beliggende i Tignes! Du har direkte adgang til Grande Motte kabelliften og...
Afstand til pist:0 m
Afstand til lift:20 m
Afstand til centrum:100 m

Bykort Tignes

På ski i Tignes

Måske det bedste skiløb i Alperne

Tignes er beliggende midt i skiområdet ”L’Espace Killy”, som også inkluderer Val d’Isère. Perfekt placeret for at nå rundt i alle hjørnerne af det 300 km. store område. Her finder du noget af det bedste skiløb i Alperne. 

Tignes består af flere end 5 små liftbundne byer. Skiområdet er opdelt i fire områder: ”La Grande Motte”, ”l'Aiguille Percée”, ”Tovière” og ”Les Brevières”. ”La Grande Motte” er det højeste og her kan man, takket være gletscheren, stå på ski stort set året rundt. Her er også mange blå pister, som gør område velegnet til øvede, som mindre erfarne skiløbere.  

Offpiste-skiløbernes Mekka ligger i Tignes

Omkring ”l'Aiguille Percée” kan skiløbere lære off-pistens kunst under sikre forhold. Der er også en del lettere pister her, især den blå piste som løber rundt om Palafour-liften. Hvis du vil en tur til Val d'Isère, skal du igennem ”Tovière”-området. Her finder du også meget varieret skiløb, som spænder fra blå til sorte pister.  

I ”Les Brevières” findes noget af skiområdets mest udfordrende skiløb, som bl.a. inkluderer den sorte ”Sache”-piste (ofte dækket af store pukler). Der er dog to røde pister også, hvis du beslutter, at ”Sache” er for svær.  

Har natten givet lidt ny sne, så tag til ”Le Palet” i ”Aiguille Percée”-området. Her er der masser af muligheder i områderne uden for pisterne. Du kan komme op direkte med ”Tichot”- og ”Grattalau”-liftene fra Tignes Val Claret, eller via ”Boisses”-liften, ved først at tage ”Sache”- og ”Marais”-lifterne.  

Gletscher-skiløb på "La Grande Motte"

Gletscheren ved ”La Grande Motte” byder på flere både røde og sorte pister, og især den sorte ”Leisse”-piste er værd at prøve. Generelt er her ikke mange fra morgenstunden, så det er en god idé at begynde sin dag her og så arbejde sig ned ad skråninger i løbet af formiddagen.  

Tignes tilbyder masser af muligheder for begyndere og øvede skiløbere samt familier med små børn. Omkring Tignes finder du flere "rolige" skiområder med brede pister, som ikke er særlig stejle. Pisterne her er enten grønne eller blå, hvilket gør det til ideelle områder til at lære at stå på ski, stå på ski med børn eller bare gøre dine ski-ben klar til noget mere udfordrende skiløb efter sommerferie-pausen.

Perferkte pister til børn og begyndere

For begyndere er de bedste områder de grønne pister omkring ”Le Lavachet”, hvor der er 2 gode pister – ”Digues” og ”Lavachet” - med let skiløb. En anden mulighed er at tage ”Palafour”-liften fra Tignes le Lac og herfra kan du vælge mellem de tre forskellige brede, blide og blå pister.  

For at finde de længere blå pister skal du tage ”Bollins”-stoleliften ud af Tignes Val Claret. Denne fører dig helt til udkanten af ​​Tignes-området, hvor du kan vælge enten at stå på ski ned ad den grønne ”Fresse”-piste til Val d'Isère eller tilbage til Tignes ad den blå ”Prarlond”-piste. 

Man bør også prøve at køre en tur i James Bonds fodspor. Tag ”Aiguille Percée”-liften fra Tignes Val Claret op til toppen af ”Aiguille Percée” i 2.745 meters højde, hvor man finder et fantastisk stykke naturskabt klippestykke på toppen, som ligner et kæmpe nåleøje. Mange har sikkert set filmen "A View to Kill" fra 1985, hvor Roger Moore i hæsblæsende fart hamrer igennem det berømte nåleøje. 

Hvordan det lykkedes James Bond at hoppe ud igennem nåleøjet på ski, er lidt en gåde. Måske du kan løse mysteriet, næste gang du kommer forbi… 

For adrenalin-junkies er toppen ved ”Aiguille de Péclet” også et af områdets mest berømte udgangspunkter for noget af verdens bedste off-piste skiløb. Hvis du vover dig ud her, så husk at tage en bjergguide med! 

Den glemte piste

Et must når man er pisterne i Tignes, er at prøve ”Piste Perdue” (Den glemte Piste). ”Piste Perdue” er off-piste med et twist. Det er ikke traditionel pulversnekørsel, men en rigtig sjov tur ned igennem en kløft, som snor sig gennem klipperne.  

Du finder (måske) ”Piste Perdue” på La Daille-siden af Val d'Isere - klemt inde mellem pisterne ”Triffolet” og "Verte". For at få komme ind på ”Piste Perdue” skal du stå på ski ned forbi ”Tommeuse”-liften, og ude til venstre kan du se en lille kløft, hvor eventyret begynder. Pisten kan være lidt svær at finde, og kræver nogle gange et par forsøg for ramme indgangen til kløften.  

Pisten er ca. 10 meter bred på de fleste stykker, men man skal også forbi passager, som de med brede skuldre skal kæmpe lidt for at komme igennem. ”Piste Perdue” er meget forskellige afhængig af sæsonens snefald. Nogle gange er det nem og glat tur, men nogle gange kan der være 2 meter høje pukler. En virkelig underholdende tur, som bare skal prøves.  

Sjov og snowparker i Tignes

Tignes har også 2 snowparks ”Gliss'Park” og ”Swatch Snowpark”. ”Gliss'Park” ligger i nærheden af ​​Tignes Le Lac og er tilgængelig enten med ”Millonex”-trækeliften eller med ”Palafour”-stoleliften. Her er der mini-boardercross, en forhindringsbane, parallel slalom og et spring- og railområde.  

Den større ”DC Snowpark” ligger under ”Col du Palet” og ”Grattalau”-lifterne og er direkte tilgængelig fra sidstnævnte. Parken er opdelt i farvekodede zoner med (grønne, blå og røde) for at hjælpe skiløbere med at finde præcis det, som passer bedst til deres færdigheder. 

Læs mere om byen Tignes her

Pistekort Tignes

(Klik på billedet for et større pistekort)

Ud at spise i Tignes

Masser af muligheder for en en skøn frokost på pisterne i Tignes

På pisterne ”Le Panoramic” er altid et godt bud til sultne skiløbere med en stor solterrasse og med perfekt udsigt over pisterne og de omkringliggende bjergtoppe. Vælg mellem selvbetjeningscafeteria med solide måltider som grillet kød og pasta eller hop i gourmetrestauranten, som serverer lokale specialiteter og endda trækulsgrillet hummer på forespørgsel. 

Tag Funiculairen op mod ”la Grande Motte” og spis frokost på Restaurant ”La Panoramic”, som er den højest beliggende restaurant i Alperne i over 3.000 meters højde. Restauranten har 1 Michelin-stjerne, hvilket er garanti for en fantastisk frokost på toppen af verden. Husk at bestil bord indenfor med mindre solen skinner og det er helt vindstille!

Spis dig mæt i det franske køkken

Om aftenen finder du et bredt udbud af restauranter på det hyggelige torv i midten af byen Tignes Val Claret. En klassiker her er Restaurant ”Pépé 2000”, hvor man får byens bedste pizza. 

Hvis man skal forkæle sig selv med et rigtig godt måltid mad, kommer man ikke uden om Restaurant ”URSUS” på det femstjernede Hotel ”Les Suites du Nevada”. Her bliver man altid forkælet i hyggelige omgivelser, og maden er altid virkelig god. Her er man ikke i tvivl om, at man befinder sig i Frankrig.

Alpine klassikkere på kortet, når du er på skiferie i Tignes

Næsten alle steder i Tignes kan du finde de lokale retter, som er så typiske for De franske Alper og især for ”Tarantaise”-dalen. Disse retter laves på lokale oste som Beaufort, Reblochon og Raclette og er bestemt ikke lette. Men efter en lang dag på pisterne fortjener man at kunne være lidt uartig. Se efter retter som Fondue Savoyarde, Tartiflette (kartofler, løg, bacon og Reblochon-ost) eller Croziflette med lokal pasta i stedet for kartofler. 

Mange restauranter serverer disse retter, men det mest autentiske findes sandsynligvis på Restaurant ”La Ferme des 3 Capucines”. Restauranten i Tignes Le Lavachet ligger i en gammel autentisk gård og har specialiseret sig de lokale retter som tartiflette, raclette og fondue. Restauranten har endda vinduer til den nærliggende gård, hvor man kan se køerne og gederne, som tidligere gav mælk til restaurantens mejeriprodukter. Det er en god idé at bestille bord i forvejen. 

Både til afterski og om natten er der liv i de små barer på torvet midt i byen.  

Af med skiene i Tignes 

Udover skiløb byder Tignes på meget andet at tage sig til inden for vintersportens verden. Her er det blandt andet muligt at løbe på skøjter på den frosne sø ”Le Lac de Tignes”, man kan paraglide over de snedækkede bjergtoppe, der er isklatring, kælkning, bowling samt en stor sportshal med tennis- og squashbaner.  

Læs historien om Tignes her

Hvis du har lyst kan du læse mere om vores mange andre skirejser til Frankrig her:

Skiferie Val d'Isére
Skiferie Val Thorens
Skiferie Les Arcs
Skiferie La Rosière
Skiferie Les Menuires

Eller du lad dig inspirere af vores mange skirejser til Østrig eller skirejser til Italien.

 

Skileje Tignes

På din skiferie til Tignes er der rig mulighed for at leje ski, snowboard og støvler. I Tignes arbejder vi sammen med Skiset, som har intet mindre end 14 butikker i Tignes-byerne. Nedenfor kan du læse om de forskellige kategorier for skileje og se eksemler på skiene. Priserne nederst er angivet for 6 dage, men du kan også vælge at leje ski og støvler i 7 eller 8 dage.

Bronze (Economy)

Bronzekategorien er den billigste kategori for skileje og henvender sig til nybegyndere eller skiløbere som kun har været afsted på ski et par gange. Skiene er bløde og nemme at arbejde med i sneen. I denne kategori vil du typisk få ski som er 10-15 cm lavere end dig selv for yderligere at formindske svingradiussen.
Ligeledes er støvlerne i denne kategori bløde, hvilket giver en lidt mindre præcision i forhold til at følge skien, men til gengæld giver de dig lidt større manøvrerum samt en mere behagelig fornemmelse om fødderne. 
Bronzekategorien er det rigtige valg for skiløbere, som er i fuld gang med at lære skiløbets kunst. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i bronzekategorien kan være op til 3 år gamle, men er altid velholdte.

Sølv (Evolution)


Sølvkategorien er møntet på den erfarne skiløber, som har været på ski 4-6 gange. Skiene er lidt stivere end for bronzekategoriens vedkommende, og giver en noget mere stabil fornemmelse, når man får lidt fart i skiene. I denne kategori vil du typisk også kunne vælge hvor taljerede skiene skal være (hvor stor eller lille skal svingradiussen være). Generelt er skiene i denne kategori nemme at styre og kontrollere.
Støvler i sølvkategorien er ligesom skiene lidt stivere end i bronzekategorien, hvilket giver dig en mere stabil og præcis fornemmelse for skiene. Sølvkategorien er et rigtig fint alternativ til skiløbere, som bare elsker at cruise på blå og røde pister uden alt for meget fart på. I denne kategori kan der også lejes snowboard og/eller snowboardstøvler.
Ski og støvler i sølvkategorien er maksimalt 2 år gamle og er altid velholdte og servicerede.

Guld (Performance)

Guldkategorien er for den erfarne skiløber med, som typisk har stået på ski mere en 6 gange. Her får en rigtig stabil kvalitetsski, som giver dig en rigtig god oplevelse – også ved høj fart. Du vælger selv hvor taljerede skiene skal være, hvilket giver dig mulighed for at få præcis den ski som passer til dit temperament.
Både ski og støvler i denne kategori er er relativ stive, hvilket betyder at du får en solid feedback både til at fra skiene.
Guldkategorien er det rigtige valg til skiløbere, som ønsker kontrol og stabilitet både i små sving og i store sving med høj hastighed. Men kategorien er også et godt alternativ til den lidt mindre øvede skiløber, som ønsker lidt mere kontrol med skiene.
Ski og støvler i guldkategorien er maksimalt 1 år gamle og er altid servicerede og i perfekt stand.

Platin (Excellence)

Platinkategorien er for den meget erfarne skiløber, som ønsker kontant feedback både til og fra skien. Her får du ski i absolut topkvalitet. Skiene i denne kategori meget stive, hvilket betyder at der skal arbejdes lidt mere med skien i de små sving, men til gengæld giver de dig en fantastisk stabilitet både på og uden for pisten.
Her får du en ski som også ved høj fart (+100 km/t) giver dig fornemmelsen af fuld kontrol. Skiene bør kombineres med en hård støvle for at opnå den fulde effekt af kontrol og stabilitet.
Platinkategorien er klart det bedste valg for skiløbere, som har teknikken og erfaringen til at aktivt at styre skiene og som ønsker et solidt og stabilt skiløb uden overraskelser. Kategorien er dog også et godt alternativ til øvede skiløber, som ønsker mere kontrol og stabilitet.
Ski og støvler i platinkategorien er maksimalt 1 år gamle og er altid i perfekt stand og nyservicerede.

 

Priser skileje (6 dage)

Udstyr Bronze    Sølv   Guld   Platin
Ski og stave 500 640 790 940
Ski, støvler, stave 840 980 1.150 1.280
Snowboard - 640 790 -
Snowboard, støvler - 980 1.150 -

 

 

 

Udstyr   Børn u/6 år    Børn u/14 år
Ski og stave - -
Ski, støvler, stave 390 660
Snowboard - -
Snowboard, støvler - -







Priser gældende fra d. 01.05.2023 til d. 30.04.2024.

Vil I gerne på skiferie til Frankrig snart?
Så tjek om vi har et godt last minute tilbud til jer!

Historien om Tignes

Middelalderen i Tignes var uden skiløb

På trods af vanskelige klimatiske forhold, har der i Tignes været menneskelig tilstedeværelse siden antikken takket være gamle ruter til Maurienne-dalen og Italien. En tidlig landsby eksisterede allerede i middelalderen, og mellem midten af ​​det 16. århundrede og begyndelsen af ​​det 19. århundrede blev dens befolkning næsten fordoblet fra 622 til 1164 indbyggere. 

I denne periode var der i området ​​flere små landsbyer omkring hovedbyen Tignes. Midt i byen var en stor plads, som var hjertet i det lille samfund, og hvor debatter og offentlige møder fandt sted. I Sankt Jacques kirken i Tignes Les Boisses, kan man stadig se kirkealteret fra det 17. århundrede prydet med bemalet læder og forgyldte barokke altertavler.  

Turismen til bjergene og sneen tager sin begyndelse

Den første spæde begyndelse i bjergturismen i Tignes skete i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Under ”Belle Époque”-perioden kom byboere til Tignes for at nyde den friske bjergluft, men kun om sommeren! Det første hotel for sommergæster åbnede i 1872. 

I 1914 blev jernbanelinjen udvidet til Bourg-Saint-Maurice, og vejen videre til Tignes blev blandt andet udstyret med et lavinebeskyttelsessystem. 
Ud over sommerturismen begyndte udviklingen af ​​vintersport i Tignes i perioden mellem 1. og 2. verdenskrig. I 1925 åbnede det første vinterhotel sine døre. Det lille hotel blev en stor succes og eksisterer stadig i dag. 

Historisk snefald i Tignes

I vinteren 1931-1932 fik Tignes en hjælpende hånd fra vejret på et tidspunkt, hvor der manglede sne i de ellers, på det tidspunkt, mest populære skisportssteder Chamonix og Mègeve. I Tignes have man over 4 meter sne på nedfarterne denne vinter. 

Og i løbet af 1930'erne tog udviklingen af ​​turismen i Tignes fart med åbningen af ​​de første private skiskoler, byens første sportsbutik, et turistkontor og 9 hoteller. Den vigtigste udvikling var dog opførelsen af ​​den første skilift i marts 1936. Med en længde på 600 meter og med et lodret løft på 70 meter(!), var den nye ”Rhonas”-træklift verdens længste skilift på det tidspunkt. 

I 1929 blev det vedtaget at bygge et el-kraftværk og en dæmning lige neden for Tignes. Opførelsen af ​​Chevril-dæmningen blev dog forsinket først af depressionen i 1930’erne og derefter af 2. verdenskrig. 

Lokal modstand mod skiturismen

De lokale indbyggere, som stadig levede af landbrug, modsatte sig projektet, men deres indvendinger blev ignoreret, og arbejdet på dæmningen begyndte i 1947. Dæmningen var en af ​​de største byggeprojekter i Europa og især bemærkelsesværdig på grund af stedets højde. Projektet blev finansieret af den franske regering og hjælp fra Marshall-planen efter krigen og beskæftigede op til 5.600 arbejdere i 1949.  

87 familier skulle tvangsflyttet for at gøre plads til byggeriet, men de nægtede at forlade deres gårde. Efter flere tilfælde af sabotage og voldelige sammenstød måtte militæret gribe ind for at opretholde ro og orden. De 384 indbyggere i Tignes måtte til sidst fjernes med tvang, inden mange af deres huse og lader blev sprængt væk med dynamit. 

Da dæmningen var færdigbygget d. 26. marts 1952, blev de resterende bygninger og kirken i landsbyen nedsænket under vandet i Isère-floden. 

Til minde om den gamle landsby Tignes og til minde om 50-året for byens forsvinden skabte billedhugger Livio Benedetti "Lady of Tignes" i 2002 - en 3,8 meter bronzestatue, som nu står og kigger ud over søen. 

I midten af 1950’erne begyndte man opførslen af byen Tignes Le Lac, og Chardonnet-trækliften blev åbnet. 10 år senere i 1960 var der i alt kun 12 lifter i området.  

Udviklingen af skiområdet omkring Tignes tager fart

Det var først i 1965, at udviklingen mod et dissideret vintersportssted begyndte. Ejendomsudvikler Pierre Schnebelen havde en vision om at udvikle et "ski-in/ski-out"-resort placeret centralt i skiområdet. Baseret på dette princip opførte han bydelen Tignes Le Lavachet i 1965 og Tignes Val Claret i 1968 ved foden af liften op til Grande Motte-gletsjeren. 

I dag findes der 5 Tignes byer: Tignes Val Claret, TIgnes Le Lavachet, Tignes 1800, Tignes Le Lac og Tignes Le Brevieres. Alle byer med hver deres historie og hver deres at byde på. Men fælles for dem alle er, at det ligger i et af verdens bedste skiområder. 

Tilbage til toppen